Facebook
Instagram
Youtube

Viden om Affald


Vi skal holde øje med de særlige affaldshotspots               

Hvert år besøger konsulenter fra HDR 2000 forskellige målepunkter rundt om i landet for at holde øje med udviklingen af det henkastede affald på offentlige arealer. Affaldet bliver optalt og arealernes renholdelse bliver scoret i et indekssystem, som leverer lokale nøgletal til kommunerne og generelle tendenser på landsplan.

Tendensen er klar og det har den været i årevis! Danmark er generelt et rent og affalds-ryddeligt land, men der er særlige områder, som kræver ekstra opmærksomhed. Vi kalder dem Affalds-hotspots eller Top-5 lokaliteter.  

Tendensen viser også at jo tættere man kommer på hovedstadsregionen, jo mere stiger mængderne af henkastet affald i det offentlige rum. Årsagerne kan være mange, men vigtigst er nok det faktum at en højere intensitet af mennesker og trafik skaber mere affald. Fællesskabsfølelsen og engagementet i ens lokalområde er måske heller ikke så udpræget i byerne som den er på landet.  

Endelig er der også et element i byrummet, som er med til at skabe mere henkastet affald og det er et manglende fokus på facadeforpligtelsen fra borgernes side. Grundejere er normalt altid forpligtet til at renholde områderne omkring deres ejendom, hvilket naturligvis også betyder at affald skal fjernes. Mange steder går det fint, men særligt i sidegaderne i indre by er der problemer. Ofte kan det skyldes at grundejerne ikke har tilstrækkelig viden om eller fokus på deres ansvarsområde. Men hvis dette i højere grad blev prioriteret, så vil det have en meget positiv indflydelse på den generelle renholdelsesgrad af disse arealer.

Selvom skodmængderne er faldet med 21% fra 2020 til 2021, så er renholdelsesniveauet i forhold til skod ikke acceptabelt. Der er ingen tvivl om at mængden af skod i det offentlige rum påvirkes negativt når flere og flere arbejdspladser forbyder rygning. Ligesom rygeloven generelt betyder, at flere og flere rygere henvises til at ryge på vejen til og fra arbejde. Det er her vigtigt at slå fast at HDR ikke har nogen holdning til den sundhedsfaglige vinkel i forhold til rygning, men udelukkende forholder sig til den miljømæssige påvirkning af skod i det offentlige rum.

Nikotinposerne vinder frem – også på gaden!

Siden starten i 2015, hvor HDR gennemførte de første årlige affaldsanalyser på de offentlige arealer, er der dukket særlige typer af affald op, som er blevet noteret som ”nye” i affaldsbilledet.

Igennem tiderne har det eksempelvis været lattergaspatroner og mundbind, som er kommet og delvis forsvundet igen. I 2021 er årets særlige affald nikotinposer, også kaldet snusposer, der fylder mere og mere i det offentlige rum.  

Disse små enheder er i år blevet optalt som småt affald, og altså ikke som cigaretskod. Men da mængderne opleves som stigende har HDR besluttet at udvide affaldsoptællingen med en særlig kategori for disse enheder i 2022.

Rundt regnet 50% af det affald kommunerne fjerner fra det offentlige rum ligger i skraldespanden. Alt afhængig af hvordan man anskuer dette tal, så har det naturligvis indflydelse på om det opleves som godt eller skidt. HDR ser det som et godt udgangspunkt for at stimulerer borgerne yderligere til at huske på at bruge skraldespandene. 40% af affaldet fejes op med fejebiler og de resterende 10% bliver snappet/støvsuget af en medarbejder.

Hvis du smider din kaffekop i skraldespanden i stedet for på gaden, så sparer du kommunen for 65 øre. Og hvem vil ikke gerne spare 65 øre på det kommunale budget? Besparelsen er beregnet på baggrund af en manuel opsamling af affaldet på gaden.

Det er det store affald, der fylder i de kommunale affaldsspande

I 2021 har HDR analyseret knapt 100 skraldespande i 4 byer i Danmark for at blive klogere på hvad der egentlig ligger af affald under låg. Hvis vi opgør affaldet efter volumen – altså efter hvor meget det fylder – så udgør stort affald mere end 95% af indholdet. Af stort affald kan eksempelvis nævnes fastfoodemballager og fyldte hundeposer. Opgørelsen viser at pap/papir og plastaffald udgør knapt 80% af indholdet. Mindre end 1% af volumen er skod.

Der er omkring 60.000 affaldsspande til rådeighed i det offentlige rum i Danmark, som tømmes af kommunerne. Hertil skal så lægges de affaldsløsninger som private stiller til rådighed for offentligheden – eksempelvis på togperroner, ved fastfoodrestauranter mv.

I hver kommune analyseres 20 forskellige typer af lokaliteter og tendensen er at ca. 50% af de optalte affaldsmængder befinder sig på blot 5 særlige typer af lokaliteter, - typisk i byområder. Disse steder er busstationer, parkeringspladser, hovedindfaldsveje, sidegader i indre by og ved større indkøbsområder udenfor centrum. En særlig indsats på steder af denne type, vil have en markant indvirkning på den generelle oplevelse af hvor rent der er, hvilket samtidig har den effekt, at nyt affald er længere tid om at samle sig. En gennemgribende hovedrengøring en til to gange om året, af de særlige Top-5 lokaliteter vil således have en meget positiv indflydelse på den langsigtet renholdelse.

Skod er stadig i overtal

I 2021 har HDR optalt 194.140 stykker affald på 2000 målepunkter i 24 kommuner. Affaldet er blevet inddelt i 3 kategorier; skod samt stort og småt affald, hvor forskellen er defineret med størrelse af en kreditkort.

Fordelingen af de samlede optalte mængder er, at skod tegner sig for 66%, stort affald for 13% og småt affald for 21%.

Skod er således det stykke affald der antalsmæssigt findes flest af i det offentlige rum. Det er samtidig også det stykke affald, der findes de fleste steder, idet 95% af de 2000 målepunkter er udfordret af skod.

Når man ser på udviklingen i affaldsmængderne fra 2020 til 2021, så er resultatet således at, skodmængderne er faldet med 21%. Det samme gør sig stort set gældende for småt affald, der er faldet med 23%. Hvorimod stort affald er uændret i mængderne. Dette markante fald skal ses i lyset af Corona-effekten – se mere nedenfor.

 

Henkastede nikotin/snusposer findes primært i bycentrum og omkring uddannelsessteder, barområder og ved trafikknudepunkter. Men jævnfør afrapporteringer fra de frivillige affaldsindsamlere i Ren Natur, så meldes der også her om en større forekomst af denne fraktion i naturen og ved de rekreative arealer.  

Kommunal affaldsøkonomi

I løbet af de sidste 10 år har der gentagende gange været gjort forsøg på at opgøre hvor meget det koster de danske myndigheder at op- og indsamle henkastet affald på de offentlige arealer. Regnestykket har været udfordret af at regnemetoder langt fra er ens kommuner og stat imellem. Men i 2021 har HDR gennemført en analyse i samarbejde med 4 kommuner netop med henblik på at få skabt en større klarhed af økonomisk karakter. Ud af dette arbejde kan vi konkludere følgende:

 

HDR estimerer at 80% af kommunernes omkostninger bruges på ind- og opsamling af stort affald. Her er det vigtigt at huske på at stort affald er opgjort til 13% af den samlede optalte affaldsmængde i de årlige HDR Affaldsanalyser i kommunerne. Alt andet lige betyder det at en væsentlig andel af den kommunale økonomi anvendes til en mindre del af affaldsmængderne. Men da stort affald fylder mere på gaden, så opleves det ofte som et større problem end det reelt er.

Covid-19’s indflydelse på affaldsmængderne i det offentlige rum

Covid-19 har haft en stor indflydelse på vores samfund de sidste 2 år. Vi har været mere hjemme og vi har brugt naturen og det offentlige rum mere end tidligere. Idet HDR’s analyser generelt viser at en højere intensitet af mennesker på arealerne genererer større affaldsmængder, så er det ikke overraskende at denne periode også har sat sine tydelige affaldsspor.

Tendensen viser nemlig en stigning på mellem 30% og 40% i de optalte affaldsmængder i kommunerne i 2020 i forhold til de tidligere år. Det er især byerne der har været ekstra udfordret. I år er nogle kommuner nået tilbage til niveauet før pandemien – men de fleste har stadig øgede mængder.

I 2021 er mundbind optalt til 3% af stort affald. Det er en lavere procent end HDR havde forventet at den ville være.

HDR 23.11.2021