Borgeradfærd

Vi ønsker at være dem man går til for kvalificeret ny viden, indblik i sammenhænge og lokale tendenser, når det drejer sig om borgeradfærd i forhold til henkastet affald, baseret på personlig dialog.

I 2021 kører vi et pilotprojekt, der handler om borgeradfærd. Vi har ønsket at borgernes adfærd i forhold til henkastet affald skal have særlig bevågenhed. Derfor er et team etableret til at udvikle modeller for borgersamtaler og akkumulering af viden om borgernes holdninger og adfærd, når det drejer sig om henkastet affald.

I årene 2016-2019 har vi gennemført op til 3.600 borgerinterviews årligt fordelt på 25 kommuner over hele landet. Vi spurgte borgerne om der var særlige steder i kommunen, hvor der var problemer med henkastet affald og om deres tilfredshed med kommunens renholdelsesstandard for henkastet affald. Formålet med disse interview, var at kunne levere lokal viden til den enkelte kommune om borgernes tilfredshed og videreformidle viden om problemområder og gode ideer til renhold. Det gav os viden om, hvad der generelt var vigtigt for borgerne, og hvilken adfærd og hvilke affaldstyper der generede mest.

I 2020 valgte vi på grund af corona-situationen ikke at gennemføre borgerinterviews på gaden.

I 2021 og årene fremover ønsker vi at styrke vores viden om borgeradfærd, når det kommer til henkastet affald. 2021 bliver et pilotår, hvor der i enkelte kommuner inviteres en gruppe borgere til at deltage i en fokusgruppe om henkastet affald. Det foregår som et semistruktureret gruppeinterview og samtale. Vi ønsker at gå et spadestik dybere i vores analyser af borgeradfærd og vil generere viden om værdier, sammenhænge og lokale tendenser på baggrund af borgernes personlige konkrete virkelighed.

Maj 2021

Deltagerne havde rigtig mange bud på, hvordan man kan forebygge og håndtere henkastet affald i naturen – både i forhold til holdningsbearbejdning og helt konkrete og lavpraktiske tiltag.

Det første fokusgruppemøde blev afholdt i Svendborg

Første HDR fokusgruppemøde blev afholdt tirsdag den 22. juni. 7 meget engagerede borgere fra Svendborg Kommune deltog og delte ud af deres viden og deres erfaringer med det lokale henkastede affald i by og på land.

Marlene og Lone fra Hold Danmark Rent faciliterede et program, som kom omkring både holdninger, fakta, gode input til tiltag og svar på konkrete spørgsmål specifik om forhold i Svendborg Kommune, som Svendborg Kommune på forhånd havde indsendt og gerne ville have panelets holdning til.  

Herudover blev deltagerne præsenteret for 5 ”affalds” persona typer, som opstod på baggrund af en borgeranalyse gennemført i 2015. Disse typer fortæller om forhold til adfærd og værdier omkring henkastet affald. Og kort sagt blev der lavet en omgang ”kender du typen” og deltagerne gav deres velkvalificerede bud på en 6. persona type, som de kunne se, var relevant at få med.

Sidst men ikke mindst, så var det et par hyggelige timer og tiden fløj afsted. Som en deltager efterfølgende sagde: ”Det var rigtig hyggeligt at være sammen med de andre deltagere. Selv om vi ikke kendte hinanden på forhånd så var der en god stemning”.

Juni 2021

Fokusgruppemøderne om borgeradfærd 2021

For at få ny viden, indblik i sammenhænge og lokale tendenser, når det drejer sig om borgeradfærd i forhold til henkastet affald, afprøvede vi i 2021 en ny form baseret på personlig dialog. Det blev til et pilotprojekt med fokusgrupper i to kommuner:  Svendborg og Næstved.

I Næstved afholdt vi et fysisk møde med borgere og kommunefolk, og i Svendborg afholdt vi et fysisk møde udelukkende med deltagelse af borgere. Et tredje digitalt møde, der var planlagt afholdt med borgere i Kolding, måtte vi aflyse, da der ikke var tilmeldte nok.

Formen var et semi-strukturet gruppeinterview med elementer fra samtalesalon som inspiration. Den deltagende kommune havde mulighed for at få egne spørgsmål debatteret. Fokusgruppen bestod af 6-9 deltagere, der ikke alle kendte hinanden på forhånd.

Den ene deltagende HDR medarbejder var proceskonsulent, og en anden var observatør/referent. Der afsattes tid til evaluering og input til form, tidspunkt, emner etc.

Et kort uddrag og sammenskriv af guldkorn fra deltagerne på fokusgruppemøderne:

• Folk kan alligevel ikke ramme dem, så der er ikke nødvendigvis for få skraldespande.
• I HDR opererer vi med 5 personatyper, når det kommer til affaldsadfærd: Den velopdragne, der bliver flov, hvis vedkommende tages i at smide affald. Den flove smider, når de ikke bliver set. Bebrejderen, der mener det er kommunens, butikkens eller producentens ansvar. De selvretfærdige, undskylder sig med, at de andre gør det jo også. Den ligeglade. En af fokusgrupperne havde et forslag til endnu en personatype: Skjuleren - dem der smider ting ud af bilvinduer- skod, alkoholflasker, slikposer - dem der har et misbrug i smug.
• Man finder mange dåser uden pant, panten gør en forskel. Nogle sætter dåser med pant med vilje – til flaskesamlerne.
• Man oplever håndværkere, der kører i skoven med affald, for ikke at betale på genbrugspladsen.
• Når der er lukket på genbrugsstationen, smider folk det bare i grøften – gider ikke tage det med hjem igen.
• Hvis debatten handler om emballage i den lokale takeaway eller købmand, kan det påvirke folks adfærd/ønsker, men vi er ligeglade med en producent i Kina.

• Når affaldet gøres synligt fx dåser på pinde eller flag i hundelorte ændrer folk adfærd.
• Græsslåning er et problem, fordi dåser og affald splintres i småstykker.
• Rygere synes også skod er ulækre.
• Der findes ikke affald – kun ressourcer.
• Det tager 6 km at spise en burger! (det kan måles på, hvor emballagen smides efter burgerbaren).
• Kommunen skal være agil og indrette sig efter, når vandremønstrene ændrer sig. Også et sted, hvor man kan låne en skraldespand eller melde ind, at der mangler én – kunne være en god ide.
• Virksomhedens miljømæssige ansvarlighed har betydning for, om vi i første omgang køber produktet.
• Der er en opdragende bevidsthed fra vores børn – de er de bedste influencere.
• Man kunne pålægge producenterne, at når de reklamerer, så skal de gøre opmærksom på, hvordan man skiller sig korrekt af med affaldet.
• Pålæg producenterne at kommunikere om afskaffelse af affald.
• Mange smider skod i kloakristene. Festrygere til festivaler burde have udleveret lommeaskebægre.
• Ringvejene er beskidte, men centrum er pænt.

Afrunding

Det er vores oplevelse at alle deltagere var meget engagerede og kunne se det meningsfulde i at mødes. Flere deltagere gav udtryk for at stemningen var rar, selvom man ikke kendte hinanden. Fokusgruppemøderne gav også anledning til, at de kommunalt ansatte fra forskellige afdelinger fik øje på hinanden og de overlappende opgaver, hvilket førte til et fokus på fremtidigt samarbejde på området.

Der kom mange interessante input, som både kommuner og HDR kan have gavn af at arbejde videre med. Der kommer mere nuancerede svar og debatter på et dialogbaseret møde, end vi kan få ved strukturerede interview af enkeltpersoner. Vi vurderer at fokusgrupperne giver såvel HDR som kommunerne ny viden om borgeradfærd, samt forslag til nye veje at gå.

Dec. 2021