Facebook
Instagram
Youtube

Viden om Affald i Havet


Marint affald, som man kalder det affald der bevæger sig rundt i verdenshavene og skyller ind på strandene, er et globalt problem af en dimension, som ingen endnu helt kan begribe. Langt de fleste af os har hørt om plastikøerne i Stillehavet og set billeder af skildpadder og andre havpattedyr viklet ind i noget der skulle have været i skraldespanden. Men ofte har vi en tendens til, at fortrænge disse billeder fordi hele problemstillingen virker så enorm, uoverskuelig og langt væk fra vores breddegrader.

Men så er det, at du skal tage en tur til Vesterhavet! For Danmark tager også sin del af slæbet med håndtering af det såkaldte marine affald i Verdenshavene og det har vi gjort i mange år. En typisk gennemsnitlig vesterhavskommune flytter mange tons affald på en rydningssæson, der går fra 1. april til 1. oktober og det kan naturligvis mærkes i kommunekassen. Men der er ingen vej udenom. For hvad ville alternativet være? Det er jo ikke en affaldsudfordring, der kan påvirkes med geniale adfærdskampagner eller anden nudging, for affaldssynderen er ofte bosiddende i et helt andet land og langt ude for rækkevidde. Så derfor må der nødvendigvis bare tages fat fra en ende af.

Strandkasserne byder hjælpen velkommen!      

Igennem rigtigt mange år har strandgæsterne langs Vestkysten samlet affald op fra sandet og taget det med til en skraldespand. De lokale beboere organiserer større eller mindre indsamlingsarrangementer, som over tid er blevet årlige traditionsrige begivenheder med stor tilslutning. Men også turisterne bidrager enormt til dette vigtige miljøarbejde, der ofte giver deres ferie i Danmark en yderligere dimension.

Kommunerne er rigtigt gode til at støtte op om de frivillige initiativer og afhenter gerne, når større mængder affald skal køres væk, men i 2018 blev dette sat yderligere i system, da de såkaldte Strandkasser så dagens lys på Vestkysten.

Stærkt nordisk fællesskab   

Siden 2017 har Hold Danmark Rent repræsenteret Danmark i det nordiske kampagnefællesskab med navnet ”Nordic Coastal Cleanup” (NCC), som har deltagelse fra alle de nordiske lande samt øerne Åland, Grønland og Færøerne.

Sammen arbejder vi for at skabe en større viden og bevidsthed om udfordringerne med det marine affald, som findes i vores fælles hav. Vi deler vores lokale erfaringer med hinanden, således at vi alle bliver endnu bedre til at motivere frivillige på kysterne, interesserede erhvervsvirksomheder og andre partnere i denne del af den grønne miljødagsorden.

Vi deler forskellige typer af materialer med hinanden. Se eksempelvis dette undervisningsmateriale udarbejdet af Landvernd på Island: Rent hav (nordeniskolen.org)

Som en del af samarbejdet optælles der årligt affald på udvalgte referencestrande og der gennemføres Nordic Coastal Cleanup Day den første lørdag i maj, Der afholdes også workshops og konferencer, hvor øvrige samarbejdspartnere inviteres med.

Igennem årene har NCC blandt andre modtaget støtte fra Nordisk Ministerråd, som også i perioden 2021 til 2023 vil bidrage økonomisk til det fællesnordiske kampagnefællesskab.

 

HDR 23.11.2021

Affaldet på vores kyster kommer i en lind strøm

Hvis du nogensinde har stået på første klitrække ved en Vesterhavskyst i strid blæst, så har du oplevet hvilke store naturkræfter, der er på spil i de egne af Danmark. Vinden går igennem marv og ben og flytter alt, selv nagelfaste bænke og affaldsstativer.

Men blæsten tager også andet med sig. Affald. Og det er slet ikke affald, som vi kender det fra den almindelige naturscene i Danmark. Nej, det er affald, af helt andre typer og i helt andre mængder, end langt de fleste af os overhovedet kan forestille os. Ting og sager som fiskekasser, trawl, tov- og træværk er de mere almindelige af slagsen, hvor halve kølerhjelme fra personbiler, tusindvis af lædersko og gamle køleskabe er nogle af de mere interessante fund på stranden. Affald der alt sammen kommer ind fra havet, og hvert år drejer det sig om mere ned 500 tons alene langs den jyske vestkyst, som tegner sig for langt den største andel af denne type affald i Danmark.

Den største udfordring er faktisk de helt små stykker affald, som eksempelvis vatpinde, rester af balloner, engangsbestik og klumper af paraffin. Disse små stykker affald bevæger sig hurtigt ned i sandet og bliver opslugt af naturen. På de strandarealer, hvor der ikke kan gennemføres en maskinel strandrensning, har kommunerne som regel ikke ressourcer til at fjerne dette affald. Men her kommer de frivillige ofte ind i billedet. Efterhånden deltager rigtig mange frivillige hænder i dette vigtige stykke miljøarbejde og det gør en kæmpe forskel ude ved kysterne.

På en intiutiv og samtidig diskret måde inviteres strandens gæster til at deltage i en samskabelse med kommunerne om et renere strandmiljø, idet kasserne, ved deres blotte tilstedeværelse på kysterne, sender et signal om at der findes et system, som håndterer denne problemstilling og som alle nemt kan bidrage til lige når det passer dem. 

Strandkasserne er produceret af genbrugt træ, der tidligere har været anvendt til godspaller. Træet er dermed imprægneret og har en god holdbarhed og modstandsdygtighed i forhold til vind og vejr. Kassens mål er: H 90 x L 120 x B 100 cm og har på siden et skilt, der på 3 sprog kommunikerer ”Strandingsaffald”.

Plast er i overtal            

Der er lige nu 166 Strandkasser i funktion fra Esbjerg i syd til Skagen i nord, samt på Storebæltskysten i Slagelse Kommune. Disse kasser har i år hjulpet frivillige med at indsamle 51% af det marine affald, som i alt er blevet fjernet fra de knapt 690 km kyst, svarende til 117 tons.

Opgjort i styk består affaldet primært af plast, som udgør 62%. Reb, liner og tovværk udgør 31% og resten er en mindre andel af træ, metal, glas og andet affald.