Login - Vidensportal
Facebook
Instagram
Youtube

Udvidet producentansvar på plastartikler


EU-kommissionen har vedtaget et direktiv, engangsplastdirektivet (Single-Use Plastic Directive, SUPD), som har til formål at reducere mængden af engangsplast, som havner i naturen. Direktivet træder i kraft i 2023 og Engangsplastdirektivet foreskriver, at producenterne af en række forskellige produkter herunder cigaretter, skal være med til at dække omkostningerne forbundet med affaldshåndtering og oprydning af producenternes markedsførte produkter.

En stor del af det affald, der indsamles i de offentlige skraldespande, og som er henkastet på offentlige arealer, er engangsplast. Med Engangsplastikdirektivet (Single-Use Plastics Directive, herefter SUPD) pålægges producenter af otte typer af engangsplastprodukter en række nye ansvarsområder, herunder oprydningsansvaret for deres respektive produkter. Dette indbefatter, at producenterne skal afholde en andel af de offentlige renholdelsesomkostninger til henholdsvis indsamling og oprydning, svarende til den andel, deres produkter udgør af den samlede renholdelsesopgave.

På denne baggrund har Hold Danmark Rent (HDR) i samarbejde med en række test kommuner og med producenterne af bl.a. cigaretter (”skod”) gennemført en række tekniske og økonomiske analyser, som supplement til en tidligere analyse som blev gennemført af Miljøstyrelsen i 2020. SUPD-analysen havde bl.a. følgende primære formål:

At fastlægge de samlede gennemsnitlige renholdelsesomkostninger hos kommunerne, hvor der sættes fokus på omkostningerne i forskellige kommunestørrelser vedr. renhold af henkaste affald i det offentlige rum.

Hele SUPD-projektet var baseret på et tværorganisatorisk samarbejde mellem HDR, COWI, Tobaksproducenterne og testkommunerne.

Der er som nævnt tale om et tværorganisatorisk projekt, hvor der deltog følgende 4 test kommuner:

  • Aalborg Kommune
  • Randers Kommune
  • Næstved Kommune
  • Ishøj Kommune

I hver af de 4 testkommuner har HDR analyseret kommunernes driftsomkostninger ved renhold af henkastet affald i det offentlige rum. Desuden har det også været muligt at estimere de samlede affaldsmængder som kommunen indsamler eller opsamler i by og natur. Disse mængdeopgørelser nævnes dog ikke i nærværende beskrivelse. Der er benyttet de samme analyseforudsætninger i alle 4 kommuner og alle driftsdata pr. kommune er indsamlet i perioden fra januar til april måned 2021.

Generelle tendenser i analyseresultaterne:

Renholdelsesprocesserne er generelt de samme i alle 4 testkommuner dog med en vis variation i kapaciteter og metoder pr. kommune.

Analyseresultaterne viser, at primært skod ikke renholdes tilstrækkeligt i det offentlige rum. Renholdelsesomkostningerne for skod er da også på et meget lavt niveau i nærværende analyseresultater. Se de økonomiske tal i skema 1. 

Omkostningerne til renhold af bl.a. skod, men også for stort affald, må forventes at stige i fremtiden, hvis kvalitetsniveauet i renhold skal forbedres i det offentlige rum. HDR anbefaler i den forbindelse at skærpe opmærksomheden på de kritiske lokaliteter i kommunerne, når en optimering af renholdelseskvaliteten for bl.a. skod skal gennemføres. At benytte de kritiske lokaliteter pr. kommune som referenceramme, er det mest sikre målstyringsværktøj for kommunerne, når kvalitetsforbedringer i renhold skal dokumenteres. HDR har i 2022 analyseret 32 kommuner vedr. henkastet affald og i den forbindelse kortlagt hvilke lokaliteter der er de mest kritiske i det offentlige rum.

Beskrivelse af analysemodellen i SUPD-projektet:

Den valgte struktur med beregning af renholdelsesomkostningerne for henkastet affald i det offentlige rum vist i nedenstående figur 1. Modellen arbejder med 3 affaldskanaler og 3 affaldsgrupper. Dette danner en matrix på 9 analysefelter, hvor omkostningen til renhold er blevet fastlagt. Fx hvad omkostningen er i gennemsnit ved automatisk fejning af skod er i gennemsnit på tværs af de 4 testkommuner.

Nedenstående figur viser strukturen i SUPD-analysen af renholdelsesomkostningerne i de 4 testkommuner:

Der er gennemført analyser i følgende 3 renholdelseskanaler: 

  • Renholdelseskanal 1: Automatisk fejning med stor eller lille bil.
  • Renholdelseskanal 2: Tømning af affaldsspande i det offentlige rum.
  • Renholdelseskanal 3: Manuelt renhold på fortov og parker mm med snapning af affald.

Der er gennemført analyser indenfor følgende 3 affaldsgrupper: (se figur 1)

  1. Affaldsgruppe 1: Cigaretskod. (I det følgende benævnt skod)
  2. Affaldsgruppe 2: Småt affald. (Affald der er mindre end længde/bredde på et betalingskort)
  3. Affaldsgruppe 3: Stort affald.

Hovedresultater i test-analysen på tværs af de 4 test-kommuner:

Nedenstående skema 1 viser test-kommunernes gennemsnitlige omkostninger pr. styk henkastet affald ved indsamling/ opsamling af affaldet i det offentlige rum. I forhold til den valgte analysestruktur, så er der som nævnt beregnet 9 forskellige delomkostninger på tværs af de 3 renholdelseskanaler og de 3 affaldsgrupper. Beregningsforudsætninger fra HDRs kortlægningsanalyser indgår som nøgletal i de økonomiske analyser. HDR kan på basis af omkostningerne i skema 1 estimere de samlede omkostninger for de danske kommuner ved renhold af henkastet affald i det offentlige rum.

Der bor 7,3% af indbyggerne i Danmark i de 4 testkommuner. HDR har yderligere indhentet kapacitets-omkostninger fra 16 kommuner indenfor de 3 renholdelseskanaler. Kapacitetsomkostningerne indgår i vægtningsberegningerne af de samlede omkostninger til renhold i det offentlige rum.

Analyserne i test-kommunerne viser, at godt 50% af affaldsmængderne indsamles i kanal 2. Dvs. i affaldsspande opsat i det offentlige rum. Mellem 75 og 80% af de samlede omkostninger til renhold bruges på renhold af stort affald.

Det blå felt i skema 1 viser den vægtede omkostning pr. affaldsstykke på tværs af alle 9 analysefelter. Dvs. hvad det i gennemsnit koster kommunerne at opsamle et stykke henkastet affald i det offentlige rum. (17 øre)

I bemærkningerne til skema 1 har HDR fremhævet de vigtigste resultater fra skema 1.

Bemærkninger til skema 1:

  • Et stort stykke affald koster i vægtet gennemsnit 38,5 øre i renholdelsesomkostninger på tværs af de 3 kanaler. Dette er væsentligt mere end omkostningerne for skod og småt affald.
  • Renholdelsesomkostningerne for stort affald i kanal 3 (Snapning) koster i gennemsnit 91,8 øre pr. styk. Hvis det store affald var blevet afleveret i en affaldsspand, så var kommunens omkostning i gennemsnit kun på 24,6 øre pr. styk.
  • Omkostningerne til skod i kanal 2 er kun på 0,3 øre pr. skod og gennemsnittet for skod på tværs af de 3 renholdelseskanaler er på 3,7 øre pr. skod.
Et hjerteligt tak til alle vores samarbejdspartnere