Login til vidensportalen
Kendskab til renholdelseskvaliteten for henkastet affald er af afgørende betydning for kommunernes ressource styring på affaldsområdet!
Hold Danmark Rent (HDR) har som sit vigtigste formål at nedbringe mængderne af henkastet affald i det offentlige rum. Virksomheden har siden etableringen i 2008 arbejdet målrettet med at forbedre renholdelseskvaliteten for henkastet affald både i byer, boligområder og ikke mindst i naturen. Straks efter HDR´s etablering startede arbejdet med at finde en metode til fastlæggelse af kvalitetsniveauet i renhold af henkastet affald i det offentlige rum.
Hverken nationalt eller internationalt fandtes der i 2008 et målesystem, og uden et sådant pejlemærke i kvalitetsniveau på gader og i natur, ville det være meget vanskeligt at fastlægge om f.eks. forskellige kommunikationsindsatser i det offentlige rum havde den ønskede virkning på renholdelseskvaliteten. Desuden var det vigtigt at kunne fastlægge, hvornår renholdelseskvaliteten var på et niveau der var acceptabelt for offentlige arealer, som kan være udfordrende at holde fri for henkastet affald.
I 2016 tilendebragte HDR, i samarbejde med en lang række tilsvarende organisationer i andre lande, udviklingen af en fælles analysemodel, som primært satte fokus på de lokalitetstyper man bør analysere i hver kommune, når kvalitetsniveauet skal fastlægges.
HDR har ud fra denne analysestruktur senere videreudviklet et indekssystem som har til formål at fastlægge kvalitetsniveauet i renhold af henkastet affald i de enkelte kommuner. Indekssystemet blev udviklet af HDR i 2019 og er siden benyttet af HDR som kvalitets-målesystem for henkastet affald. Et stort antal kommuner benytter i dag dette målesystem i forbindelse med deres ressourcestyring i deres driftsrutiner. Senere i denne artikel beskrives dette indekssystem yderligere.
Usikker styring uden et kvalitetssystem for henkastet affald
I 2023 implementerede Miljøstyrelsen et nyt afgiftssystem omkring henkastet affald. Hidtil har kommunernes omkostninger til at renholde de offentlige arealer været betalt af borgerne via kommuneskatten. En del af disse omkostninger skal nu betales af producenterne af de produkter, som skaber det henkastede affald i det offentlige rum. Da man jo ikke ved, hvem der har smidt affaldet på gaden eller i affaldsspandene forudsætter reguleringen, at det er de producenter der sætter produkterne på markedet, der skal kompensere kommunerne for deres renholdelsesomkostninger.
Der er således tale om ”forureneren betaler” princippet. I første omgang er der alene tale om cigaretskod og dermed Tobaksproducenterne, som skal betale kompensation til kommunerne. I 2023 var kompensationsbeløbet på kr. 32 mio. til de danske kommuner. Dette svarer til en gennemsnitlig kompensation pr. kommune på kr. 325.000. Kompensationskravet over for Producenterne vil i 2025 blive udvidet til også at omfatte andre affaldstyper på plastområdet.
HDR har med interesse fulgt implementeringen af kompensationskravet over for producentleddet, ud fra den forudsætning, at kompensationsmidlerne kan benyttes til at forbedre renholdelseskvaliteten af henkastet affald på de offentlige arealer. Selvom en væsentlig del af arealerne i kommunerne er pæne og fri for affald, så er der i stort set alle kommuner alligevel problemer med henkastet affald i byområderne. Kommunerne arbejder generelt målrettet med at forbedre renholdelseskvaliteten på de områder, hvor der er meget trafik af biler og mennesker. Begrænsninger i de økonomiske ressourcer gør dog, at kommunerne ikke har kapacitet til at holde alle lokaliteter rene for henkastet affald.
Det er den enkelte kommune der bestemmer, hvordan kompensationen fra producenterne skal anvendes. HDR har været i kontakt med cirka 40% af de danske kommuner vedr. kommunernes brug af de udbetalte kompensationsmidler i 2023. En tredjedel af kommunerne oplyste, at de havde fået mulighed for at benytte kompensationen i forbindelse med forskellige nye aktiviteter, der yderligere kunne nedbringe mængderne af henkastet affald i det offentlige rum – herunder især skod.
I cirka 35% af de adspurgte kommuner er kompensationen ikke blevet brugt til nye optimeringstiltag i det offentlige rum. I disse kommuner er kompensationen alene blevet brugt til at dække en del af kommunens nuværende driftsomkostninger til renhold af henkastet affald – omkostninger som tidligere blev dækket af kommuneskatterne. I 30% af kommunerne har man endnu ikke taget stilling til hvordan kompensationen i 2023 skal anvendes.
Kompensationsbeløbet til de enkelte kommuner for 2024, er endnu ikke offentliggjort af Miljøstyrelsen. Når beløbene offentliggøres, vil man kunne finde disse på HDR`s hjemmeside.
HDR´s affaldsanalyser i 32 kommuner i 2023 viser, hvilke lokaliteter der har et kritisk niveau i renhold i den enkelte kommune. De analyserede kommuner kan således sikre, at kompensationsmidlerne anvendes på de lokaliteter, hvor der er tale om et kritisk renholdelsesniveau. HDR råder også over et optimeringssystem, som kan hjælpe kommunerne med de indsatser, som vil være hensigtsmæssige i forhold til en langsigtet nedbringelse af affaldsmængderne.
HDR opfordrer både kommuner og producenter til at benytte HDR-indekssystem i fremtiden, så kompensationsmidlerne anvendes mest hensigtsmæssigt ude i by og natur. Herved optimeres ressourcestyringen for kommunerne og det giver også mulighed for at følge mængderne af henkastet affald i fremtiden for både kommuner, producenter og myndigheder. Uden et sådant kvalitetssystem ved hverken kommunerne eller producenterne, om kvaliteten i renhold forbedres eller forringes. Også muligheden for at sammenligne renholdelsesniveauet på tværs af kommunerne kan være en hjælp for kommunerne.
HDR´s indekssystem
HDR´s indekssystem bygger på 5 kvalitetsniveauer i renhold. De kan benyttes i vurderingen af renholdelseskvaliteten rundt om på 20 forskellige lokalitetstyper i hver kommune inkl. en samlet beregning af kvalitetsniveauet på tværs af alle lokalitetstyper. Indekssystemet arbejder med følgende 5 kvalitetsniveauer i renhold af henkastet affald:
HDR har gennem studier af kvalitetsniveauet på mere end 500 lokaliteter på tværs af Danmark, fastlagt grænsefladerne i kvalitetskrav mellem ovennævnte 5 indeksniveauer. Det er muligt for hver kommune at bruge indekssystemet som et styringsværktøj ift. ressourceanvendelsen ude på de offentlige arealer. Indekssystemet viser fx hvilke lokalitetstyper, der er kritiske i renhold og derfor bør forbedres i kvalitet.
HDR har i 2023 analyseret godt 2.500 målepunkter på 650 lokalitetstyper i 32 kommuner. Cirka en tredjedel af målepunkterne blev bedømt som kritiske eller delvist kritiske i renhold. Cirka 60% af lokaliteterne blev bedømt som tilfredsstillende eller acceptable i kvalitetsniveau. De resterende lokaliteter lå i Gråzoneområdet. En væsentlig del af de analyserede lokaliteter har ingen problemer med henkastet affald, men der er en stor sammenhæng mellem de lokaliteter, der er kritiske i renhold og trafikintensiteten på disse lokaliteter.
Der hvor der er mange mennesker, er der meget affald! Kommunerne anbefales derfor at holde lokaliteter med en stor trafikintensitet rene for henkastet affald. Er disse lokaliteter ikke acceptable i renhold, så kan de mange mennesker på disse lokaliteter let få den opfattelse, at kommunen generelt har problemer med affald i det offentlige rum, hvilket som regel ikke er tilfældet.
HDR’s mål er, at alle kommuner i landet har et acceptabelt niveau i renhold. HDR´s landsanalyser viser hvert år, at mange kommuner i Jylland og på Fyn allerede på nuværende tidspunkt har et acceptabelt niveau i renhold. Der er også kommuner på Sjælland og i Hovedstadsregionen, som har et acceptabelt niveau i renhold, men tendensen er desværre, at renholdelseskvaliteten øst for Storebælt ikke er på helt samme niveau som vest for Storebælt.
Se mere om HDR Affaldsindeks her
