Vidensportal
Skift til Ren Natur
Facebook
Instagram
Youtube

Fokusgruppeinterviews og dialogmøder


Hvorfor: Jo mere vi ved om årsagen til at der bliver kastet affald i naturen, jo mere kan vi gøre for at forebygge, holdningsbearbejde og hjælpe til at finde løsninger, som nedbringer henkastet affald.

Vi arbejder med adfærdsdesign, som bl.a. handler om hjernens to systemer: det intuitive og det reflekterede og om de 7 adfærdsprincipper, som bl.a. handler om nudging: gør det let, at gøre det rigtige.

Vi gætter ikke – vi indsamler data – og derfor er det også vigtigt at vide, hvad borgere tænker og tror på omkring affald, for at få relevant data til vores analysearbejde og anbefalinger.

En fokusgruppe er en måde at komme lidt dybere i materien, når vi skal have viden om henkastet affald lokalt.


Hvad: I samarbejde med kommunen tilbyder vi fokusgrupper og dialogmøder om forskellige temaer. Det kan fx være:

Borgernes oplevelse: Vi skaber rammerne for dialog med kommunens borgere (alene eller sm. m. kommunefolk) omkring adfærd, kommunens grad af renholdelse og konkrete forslag til at nedbringe mængden af henkastet affald i by og natur. Det kan også handle om borgernes villighed til affaldssortering i det offentlige rum. Eller om motivation til frivillighed og samtale om, hvad skal der til for at øge folks bevidsthed om henkastet affald generelt.

Intern kommune dialog: Dialog mellem repræsentanter fra kommunens afdelinger, der på forskellig vis beskæftiger sig med affald: driften, projektafdelingen, beskæftigelsesafdelingen etc. Vi skaber rammerne for en dialog om, hvordan kendskabet til de forskellige interne aktører, de forskellige tilgange og afdelingernes viden kan spille sammen og løfte indsatsen for en renere kommune.

Kritiske lokaliteter: Med udgangspunkt i HDRs affaldsanalyse med udpegning af kommunens kritiske lokaliteter kan vi som supplement til HDRs optimeringsmodel holde et dialogmøde med borgere for at inddrage dem i forhold til løsninger. Det kan evt. afholdes som pop-up møde ude på lokationen.

Frivillighed: Dialog om frivillighed og hvordan vi får engagerede borgere til at hjælpe os med affaldsudfordringer. Understøttelse af og kendskab til lokale ildsjæle, Ren Natur konceptet, landsbyfællesskaber mm.

 

Hvordan: Fokusgruppeinterviews eller dialogmøder vil være en blanding af små oplæg, spørgsmål og dialog, og udover introduktion til adfærdsdesign kan vi evt. lave lidt ”kender du typen” med præsentation af 5 affalds-typer. Vi skaber rammerne for dialog om det tema, I vælger.

Efter mødet analyserer og afrapporterer vi ny viden indhentet på dette møde.

Prisen starten ved 12.000 kr for forarbejde, afholdelse af 2 timers møde og afrapportering.

Hvad nu: Ring til projektleder Lone Kramer på 8144 2074 og få en snak om mulighederne for, at vi afholder et dialogmøde i din kommune.

Efterfølgende tager vi et telefon- eller teamsmøde med dig/jer, hvor ønskerne til fokusgruppeinterviewet/dialogmødet klarlægges, så vi kan skræddersy en løsning til jer.

Et hjerteligt tak til alle vores samarbejdspartnere