Velholdte og pæne nærområder betyder rigtigt meget for os mennesker, også selvom det ikke er noget vi går og tænker på hver dag. For når vi bor og færdes i vedligeholdte og affaldsfrie områder, så føler vi os mere trygge og glade og vores livskvalitet bliver bedre. Det er dokumenteret i en stor engelsk analyse fra 2018. Derfor har det også en betydning, når affaldet smides i skraldespanden eller når nogle gør en særlig indsats og fjerner det herreløse affald. Kommunerne gør alt hvad de kan, men de har ofte brug for hjælp til at få det sidste med.
Men hvem er det egentlig der er ansvarlig for det affald, som ligger i naturen? Ja, hvis man spørger danskerne på gaden, så er de ikke i tvivl. Det er vi selv! Os der, af den ene eller den anden grund, ikke optræder hensynsfuldt med vores affald, bærer det fulde ansvar for at Danmark stadig ikke er helt affaldsfrit. Dog er der flere og flere der får øjnene op for hvad en personlig ansvarlighed kan udrette af mirakler på dette område og nogle er endda kommet dertil, at de gerne vil donere tid og energi til fællesskabet og dermed tilbyde at samle op efter andre.
En affaldsopsamling er nemlig en enkel og tilgængelig aktivitet, som alle, uden forudgående instruktion, kan tage del i og det bedste ved det hele er, at resultatet er konkret og synligt med det samme. Miljødagsordnen bliver pludselig meget nærværende, hvilket virker befordrende i en ellers til tider svær overskuelig problemstilling. Og så skal man ikke glemme den anerkendelse, som tilfalder de ivrige ildsjæle! Mange medborgere vinker og dytter, hvilket betyder helt utroligt meget, når man er ude i et ærinde med sin sæk.
Svaret viste sig at være ”Fællesskab”. Der er fællesskab på spil i de lokalområder, som er særligt rene og frie for affald de forkerte steder. Lokalsamfund, som finder hinanden i kærligheden til deres egn og dermed arbejder sammen om renholdelsesopgaven. F.eks. har en Handelsstandsforening gjort en fælles investering i en landsbypedel, som sammen med kommunen og byens skoler koordinerer deres indsats. Dette inspirerede seniorklubben til at tage snapperne med på deres onsdagstur og flere andre gør det samme. Resultatet er ikke til at tage fejl af. Den gode cirkel er etableret.
I 2024 har de frivillige i Ren Natur indsamlet godt 3.700 sække fyldt med henkastet affald. Det er ganske imponerende, idet Ren Natur skal ses som en add-on til den i forvejen kørende kommunale indsats og alle de øvrige frivillige initiativer på affaldsindsamlingsområdet.
Når de frivillige foreninger vælger at deltage i Ren Natur, er det så fordi de generelt har fokus på miljø og bæredygtighed eller er det fordi de, i højere grad, ønsker at få det ind som en del af deres foreningsvirke.
Det har vi blandt andet spurgt dem om i forbindelse med årets afrapportering og svarene er generelt grønne.
Mere end 50% af foreningerne svarer at de på en eller flere måde forsøger at agere bæredygtigt i deres dagligdag. Stort set alle affaldssorterer, men også rigtigt mange er meget bevidste om at genbruge deres udstyr i stedet for at købe nyt. En del er også
gået bort fra engangsservice og har erstattet det med genbrugte glas og tallerkner, ligesom regnvandsopsamling, delebiler til stævner og madspild bliver nævnt som nye tiltag i klubberne.
Dog er der stadig mange som ikke helt er kommet så langt og de glæder sig derfor over at deres deltagelse i Ren Natur måske kan inspirere til flere gode grønne tiltag.
Læs Ren Natur Årsrapport 2024
Stærke i troen og med blikket fast rettet mod underlaget drager de mange frivillige afsted med deres snapper og sække og gør dermed bekæmpelsen af affald til et privat anliggende. Nogle har faste ruter og rutiner mens andre er mere vilkårlige i deres valg af jagtmarker. Nogle vil helst svinge snapperen alene, mens flere og flere finder glæde i en skraldeudflugt sammen med andre. Og hvem er så den typiske affaldsopsamler? Ja, der er langt fra en entydighed her. Men skuer man ud over flokken så er stort set alle befolkningsgrupper repræsenteret. Lige fra unge børnefamilier til ressourcestærke midaldrende og seniorer, som alle glædes over at være en del af løsningen.
Lige siden etableringen af Hold Danmark Rent i 2008, har organisationen gennemført kommunale affaldsanalyser rundt om i Danmark. Målepunkterne bliver udvalgt i samarbejde med kommunerne, og et korps af konsulenter besøger stederne for at tælle affald og bedømme renholdelseskvaliteten. Alt andet lige er denne type af analyse et øjebliksbillede, idet henkastet affald er en flygtig størrelse, men ofte tegner der sig hurtigt et billede af at nogle områder var langt mindre affaldsudfordret end lignende steder i andre kommuner. Så er det vi spørger os selv ”Her er meget rent! – Hvad er der på spil?”
Med denne viden i rygsækken, så blev den psykiske fællesøkonomi, den mest afgørende inspiration til etableringen af frivillighedskonceptet Ren Natur, der så dagens lys i 2018, og som sidenhen er vokset stødt og som nu er aktiv i mere end 50 kommuner og med op mod 10.000 frivillige i aktion hvert år.
I kraft af sponsorater fra både store og små sponsorer, udbydes der lokale affaldsindsamlingsruter på tværs af landet, - indsamlingsruter, som alle typer af foreninger kan byde ind på og dermed være med til at tjene penge til deres foreningsaktiviteter, men også samtidig gøre en markant forskel i deres lokalområde. Vi styrker derigennem den lokale kærlighed, for vi ved hvad det betyder. Læs mere om Ren Natur her: www.rennatur.org