Der er plast i rigtig meget af det affald, der bliver smidt i naturen. Danskerne bruger for eksempel omkring 460 millioner plastikbæreposer om året. Det svarer til cirka 85 poser per dansker, og en del af dem ender desværre i naturen.
Ifølge Hold Danmark Rents kortlægning af affald i efteråret 2010, som blev foretaget af 16 danske kommuner, udgør plast godt 6 procent af den samlede mængde henkastet affald. Man skal i den forbindelse tænke på, at tyggegummi og cigaretskod antalsmæssigt alene sætter sig på cirka 75 procent af den samlede mængde.
Se rapport over kortlægning for hele 2010
Plastik, der ligger og flyder i naturen er langt fra et kønt syn. Men det er ikke den eneste konsekvens ved at lade affaldet ligge. Blandt andet indeholder mange plastformer stoffer, der er skadelige for miljøet.
Plastik kommer i mange forskellige typer og tykkelser. Derfor er det også meget forskelligt, hvor længe der går, før det bliver nedbrudt. Men én ting er sikkert: Det tager rigtig, rigtig mange år - for eksempel tager det op til 500 år, før en plastikflaske er gået i ét med naturen.
Plastikaffald er også skyld i mange dyrs død. Hvert år dør millioner af fugle verden over, fordi de spiser plastik, og små dyr kan sidde fast i mad- og drikkeemballage, fordi de er blevet tiltrukket af de rester, der har siddet tilbage. Det er blot nogle få eksempler på, hvordan dyr kommer til skade, fordi vi lader vores affald ligge i naturen.
Danskerne anser plastik for at være det fjerde mindst acceptable at smide i naturen – næst efter sprøjter, dåser og glas. Men det bliver ikke ligefrem nemmere at komme problemet til livs, at danskerne i stadig stigende grad køber mad-to-go.
For eksempel køber vi mere og mere fastfood og kaffe i plastikkrus, som vi kan have med os i bilen eller på gåturen. I 2003 blev der solgt 39 millioner stykker engangsemballage – i 2006 var det tal blevet til 360 millioner. Med den enorme stigning er det endnu vigtigere, at danskerne lærer gode vaner og beholder affaldet, indtil de kommer forbi en skraldespand.
Hold Danmark Rent har gennemført flere projekter, hvori plastaffald naturligt indgår:
Rene veje nu – en kampagne målrettet bilisterne.
Skraldiaden – en skraldekampagne for de 5-8-årige. De gode vaner omkring skrald skal leges ind tidligt i livet. I Skraldiaden lærer børnene skraldehelten Reno at kende, som lærer dem, hvorfor det er vigtigt, at affaldet ender det rigtige sted. Forløbet er for institutioner og afsluttes med en musical opført af professionelle skuespillere.
Skovprojekt – via blandt andet Skovens Dag spredte vi budskabet om at tage alt det med ud af skoven igen, som man har taget med ind.
Du kan for eksempel sørge for altid at aflevere dine plastikflasker i en returautomat eller i container til formålet. På den måde ender de hverken i naturen eller i den i forvejen enorme mængde af daglig husholdningsaffald.
Butikken er forpligtet til at tage imod din genpåfyldelige plastikflaske, hvis den på et tidspunkt har solgt den pågældende flasketype.
Er din plastikflaske ikke genpåfyldelig men har et dansk pantmærke, så skal butikken tage imod den, hvis de har en returautomat eller hvis de selv sælger engangsflasker af plast.
Vi ville også blive fri for meget plastaffald i naturen, hvis vi skar ned på vores enorme forbrug af plastikposer. Du kan være med til at få mængden ned, hvis du genbruger poserne eller bruger stofposer eller indkøbsnet, når du handler ind.
Bøden for at smide affald afhænger af mængde, type, sted og ikke mindst om du er privatperson eller erhvervsdrivende.
Smider du små mængder affald – som for eksempel skovtursaffald - giver det som udgangspunkt en bøde på 1.000 kroner.
Store mængder affald udløser betydelig større bøder. Som privatperson vil du få en bøde på minimum 5.000 kroner, hvis du efterlader affaldet i naturen, mens bøden er på minimum 3.000 kroner, hvis du har efterladt affald i byen, på en parkeringsplads eller lignende.
Er du erhvervsdrivende er bøderne højere – smider du store mængder affald i naturen kan du få en bøde på minimum 8.000 kroner, mens den er på minimum 5.000 kroner i byer og lignende. Taksterne gælder kun, hvis det er førstegangstilfælde – de vil altså være højere, hvis du gør mere end én gang.
I sidste ende vil bødestørrelsen være en konkret afgørelse hos politiet eller domstolene.