Går man ud en lørdag eller søndag morgen i landets større byer, vil man ikke være i tvivl om, at fastfoodemballage udgør et stort affaldsmæssigt problem.
Når en del kommuner i samarbejde med Hold Danmark Rent hvert halve år kortlægger alt det affald, som ikke er endt i skraldespanden, sker det dog ikke i weekenden. Ud af det samlede antal stykker affald udgjorde fastfoodemballagen i foråret 2010 derfor kun ca. 1 % (her skal dog også tages med i betragtningen, at denne affaldstype indgår i puljen sammen med både cigaretskod og tyggegummi, som i stykantal er kæmpe stort). Størrelsen på fastfoodemballage, som typisk kan være en pizzabakke, et krus eller en burgerboks, gør til gengæld, at denne type affald syner af meget mere end den ene procent giver indtryk af.
I Vejdirektoratets kortlægning, som foregår langs alle statens veje, er fastfoodemballagen helt oppe på næsten 8 % - meget af denne type affald bliver nemlig smidt ud ad bilvinduet, når man har været forbi en tankstation eller en drive-in.
Rapport over kortlægning af affald 2010
Som med alt andet henkastet affald er det æstetiske et stort problem, når fastfoodemballagen bliver smidt på gaden eller i naturen. Desuden koster det det offentlige rigtig mange penge at rydde op efter danskere, som ikke gad tage pizzabakken, burgerpapiret eller sodavandskruset med til nærmeste skraldespand. Det samlede beløb, som hvert år bruges på at fjerne henkastet affald i Danmark anslås at være op mod en halv milliard kroner.
Alt efter hvad emballagen er lavet af, og hvor den bliver smidt, kan det tage alt fra et par måneder op til mange år for naturen at nedbryde den.
Er det papirsposer og pizzabakker, tager det alt efter forholdene mellem 3-12 måneder, før det er væk. Er det i stedet ispapir eller andre former for emballage, som er mere en mellemting mellem papir og plastik, kan det tage op til 2 år, mens plastiksugerøret kan være flere hundrede år om at forsvinde.
Hold Danmark Rents undersøgelser viser, at lige omkring 4 % af danskerne indrømmer, at de kan finde på at smide fastfoodemballage fra sig. Ser man på dem, som kan finde på at smide affaldet ud ad bilvinduet, er de yngste bilister dem, der sviner mest. Næsten 7 % kan finde på at smide resterne fra måltidet ud i grøftekanten. Det sker trods det, at så godt som ingen (o,1 %) mener, at det er okay at efterlade denne type skrald andre steder end i skraldespanden.
Læs hele undersøgelsen af bilisternes skraldeadfærd
Hold Danmark Rent har endnu ikke gennemført projekter eller kampagner specifikt målrettet fastfoodemballage, men der er til gengæld flere projekter, hvori denne type affald naturligt indgår:
Rene veje nu – en kampagne målrettet bilisterne.
Skraldiaden – en skraldekampagne for de 5-8-årige. De gode vaner omkring skrald skal leges ind tidligt i livet. I Skraldiaden lærer børnene skraldehelten Reno at kende, som lærer dem, hvorfor det er vigtigt, at affaldet ender det rigtige sted. Forløbet er for institutioner og afsluttes med en musical opført af professionelle skuespillere.
Sørg for eksempel altid for at have en pose med i bilen til affald, så du ikke fristes til at bruge vinduet som skraldespand. Hos Hold Danmark Rent har vi fået lavet en smart pocket bag, som passer perfekt i siden af bildøren – eller i lommen under en skovtur - og som består af poser i metermål. De kan tilpasses den størrelse affald, du lige står og skal af med. Poserne kan købes i shoppen her på hjemmesiden inden for kort tid.
Bøden for at smide affald afhænger af mængde, type, sted og ikke mindst om du er privatperson eller erhvervsdrivende. Små mængder affald giver som udgangspunkt en bøde på 1.000 kroner.
Store mængder affald udløser betydelig større bøder. Som privatperson vil du få en bøde på minimum 5.000 kroner, hvis du efterlader affaldet i naturen, mens bøden er på minimum 3.000 kroner, hvis du har efterladt affald i byen, på en parkeringsplads eller lignende.
Er du erhvervsdrivende er bøderne højere – smider du store mængder affald i naturen kan du få en bøde på minimum 8.000 kroner, mens den er på minimum 5.000 kroner i byer og lignende. Taksterne gælder kun, hvis det er førstegangstilfælde – de vil altså være højere, hvis du gør mere end én gang.
I sidste ende vil bødestørrelsen være en konkret afgørelse hos politiet eller domstolene.