Vis samfundsansvar og få en masse fordele retur. Bliv støttemedlem af Hold Danmark Rent.
Corporate volunteering er, når en virksomhed, organisation eller offentlig myndighed giver sine medarbejdere fri til at udføre frivilligt arbejde. Det er en ny måde at tage socialt ansvar på, som er til fordel for alle parter - både arbejdspladsen, den frivillige medarbejder og vores samfund som helhed.
Corporate volunteering er et forholdsvist nyt begreb i Danmark, og udspringer af CSR – Corporate Social Responsibility, som ellers mest har bestået af donationer og etiske investeringer. I England og USA har corporate volunteering eksisteret i mange år, og det har vist sig at være gavnligt på mange forskellige måder:
Vigtigst af alt er arbejdspladsen med til at yde en indsats for det samfund, som den er en del af. Det styrker også organisationens omdømme at vise, at der er overskud til at give noget tilbage, og det skaber en mere attraktiv arbejdsplads. Undersøgelser viser nemlig, at corporate volunteering styrker medarbejderne på flere fronter.
Mange går i forvejen med et ønske om at lave frivilligt arbejde, men kan måske ikke få det til at passe ind i en travl hverdag. Nu har de pludselig en anledning til det, og de kan oven i købet gøre det i arbejdstiden.
Arbejdspladsen får gladere og mere motiverede medarbejdere tilbage. De får styrket deres kompetencer gennem nye oplevelser og erfaringer, som de kan bruge i deres daglige arbejde. Undersøgelser viser samtidig, at corporate volunteering kan føre til færre sygedage.
Som en ikke uvæsentlig faktor, er der i erhvervslivet også en bred og velbegrundet opfattelse af, at virksomheder med en aktiv CSR-politik – herunder corperate volunteering - øger deres konkurrenceevne og derfor ofte ender ud med bedre bundlinjetal.
I samarbejde med Hold Danmark Rent er det for eksempel muligt at deltage i en event eller et mindre projekt, som blandt meget andet kan være en affaldsopsamling i lokalområdet. Kontakt os, så laver vi sammen en løsning, der passer lige netop til jeres behov og ønsker.
Ved Skovens Dag i 2010 var Hold Danmark Rent repræsenteret i 24 skove landet over. Her stillede FDB deres ansatte og Danmarks Jægerforbund deres medlemmer til rådighed, så vi via lommeaskebægre, pocket bags og information fik udbredt budskabet om at holde vores skove fri for affald.
Hold Danmark Rent afholdt i september 2010 kampagnen Rene veje nu rettet mod bilisters skralde(u)vaner. Kampagnen blev skudt i gang ved en event på både Karlslunde og Kildebjerg rastepladser, hvor Vejdirektoratet lod sine medarbejdere uddele pocket bags og lommeaskebægre til bilisterne for at sprede Hold Danmark Rents budskab.

Vis samfundsansvar og få en masse fordele retur. Bliv støttemedlem af Hold Danmark Rent.
Der er mange fordele ved at tage samfundsansvar - også kaldet CSR. Gør det ved at holde Danmark rent.

Uden partnere blev der ikke gennemført projekter i Hold Danmark Rent. Sammen når vi længere.

Ryd op i lokalområdet. Lær rygerne ikke at skodde på jorden. Etc, etc. Redskaber til at komme i gang.
Se, hvilke kampagner og projekter Hold Danmark Rent allerede har gennemført samt dem, vi har gang i lige nu.

Giv en donation af valgfri størrelse til Hold Danmark Rent
Se hvad andre støttemedlemmer har gjort på eget initiativ for et renere land.

Her kan du se, hvem der allerede er med i bevægelsen mod et renere land. Listen over alle støttemedlemmer.