Gratis hundeposer

BaggrundTiksPac hundeposer

Det anslås, at Danmarks ca. 570.000 hunde hver dag producerer 143 ton ekskrementer. En stor del ender på steder, hvor mennesker færdes - og desværre ender en del af dem også med at blive liggende, hvor de blev lagt. Til stor gene for dem, som risikerer at træde i dem.

 

Aktiviteter

Hold Danmark Rent har indgået et samarbejde med TiksPac, som er en svensk virksomhed, der producerer poser til opsamling af hundeefterladenskaber samt stationer, hvorpå poserne hænger i det offentlige rum til fri afbenyttelse. Formålet er, at hundeluftere i bymiljøet skal have nem og gratis adgang til poserne, hvis de skulle have glemt at få med hjemmefra.

TiksPac har samarbejdet med Håll Sverige Rent siden 2002 om dette koncept, som tilbydes alle svenske kommuner. Indtil videre deltager godt 100 svenske kommuner i ordningen.

Konceptet bygger på at kommunen får stillet stationer samt løbende brug af poser gratis til rådighed. Kommunen skal selv sørge for at montere stationerne på lygtepæle eller andre typer af stolper, og kommunen bestemmer selv, hvor stationerne skal sættes op. Stationerne fås både med og uden tilhørende skraldespand.

Ordningen finansieres ved, at lokale virksomheder køber en reklameplads på stationen, hvorefter min. 25 stationer opsættes rundt om i kommunen.