Sjov dag med opsamling af affald. Deltag i konkurrencen om penge til klassekassen.

Det er Hold Danmark Rents overordnede formål at sikre en varig forankring af holdningen til IKKE at smide affald. Med holdningsbudskabet ”Affald er en ressource” er Skraldiaden det opdragende værktøj, som leger budskabet ind i børnene. Dette er starten på et langt, sejt træk hen imod en fremtid i et renere land.
Hold Danmark Rent ønsker at give institutioner en mulighed for at give børnene en oplevelse, som, vi ved af erfaring, også giver genlyd i hjemmet.
Formålet med Skraldiaden er at give børn mellem 5-8 år en oplevelse - og hermed også en viden - som vil præge deres adfærd omkring affald resten af livet. Klogere børn giver et renere land.
Det er oplagt, at flere institutioner kan gå sammen om én musical-dag. Musicalen kan spilles for mellem 250 og 500 børn ad gangen.
Historien
Reno er historiens helt og arbejder på den lokale genbrugsplads. Gennem sjove breve til oplæsning i institutionen fortæller han, hvad der sker på genbrugspladsen og ude i naturen. Han udnævner alle børnene til affaldsdetektiver, som skal opklare mysteriet om, hvor skraldet kommer fra, og han opfordrer dem til at samle skrald og lave kostumer og legetøj af det.
Gennem en højtlæsningsbog fortælles historien om blandt andet ”Robert Rå” og ”Ligegyldia”, som sviner med affald i skoven. Børnene møder alle figurerne i form af professionelle skuespillere og musikere til det store Skraldiade-show som afslutning på projektet.
Kampagnen med breve, oplæsning, lege osv. varer 3 uger og kan afsluttes med musicalen. Efter musicalen følges der også op med breve fra Reno.
Materiale til hver institution
Materiale til børnene
Stor musical
Ved kampagne:
Ved musical:
Skraldiaden har flyttet mere end 15.000 børns holdninger i 2009. Det viser den undersøgelse, som Hold Danmark Rent har foretaget blandt pædagoger og børn i de medvirkende børnehaver og SFO’er fra ni forskellige kommuner.
Der er målt på børnenes viden om affald før og efter kampagnen, og Skraldiaden har tydeligvis givet bør-nene en større viden om, hvorfor man ikke skal smide affald i naturen. De har også fået en større viden om, hvad affald kan bruges til, hvis det bliver sorteret rigtigt.
Før Skraldiaden svarede godt tre ud af fire børn for eksempel, at man gerne må smide dåser i skralde- spanden. Efter projektet var tallet faldet til cirka halvdelen. Også forældrene lærer gennem projektet, når børnene kommer hjem med ny viden. Før Skraldiaden havde kun hvert tredje barn prøvet at sortere affald derhjemme, i dag sorterer godt halvdelen af familierne deres affald.
Pædagogerne er heller ikke i tvivl om effekten af Skraldiaden:
- Vi har børn, hvor forældre må stå af cyklen for at samle op, børnene vil ikke cykle længere, inden det er gjort! fortæller én pædagog i undersøgelsen. En anden uddyber:
- Børnenes bevidsthed er blevet meget større. Vi kan ikke gå til købmanden, uden at de samler smidt affald op. De fortæller også forældrene, hvordan man gør og ikke gør.
Musical
Prisindikation:
v/ forestillinger med op til 250 deltagere: kr. 1.000.
v/ forestillinger med op til 500 deltagere: kr. 2.000.
Materialer
Projektleder i Hold Danmark Rent Susanne Brøgger på sbr@holddanmarkrent.dk eller tlf. 21 19 16 59

Sjov dag med opsamling af affald. Deltag i konkurrencen om penge til klassekassen.

Undervisningsmateriale for 3.-6. klasse med fokus på affald smidt i naturen.

12 forslag til sjove udeaktiviteter tilpasset årets gang. Glæde til naturen leges ind, så der ikke smides affald.

Sjov og lærerig aktivitet med skraldequiz for en gruppe af børn sammen med en voksen.