Nyt samarbejde gør det muligt at opsætte stationer med gratis hundeposer rundt om i kommunerne.
BaggrundDanmarks cirka 580.000 hunde er mindst et par gange om dagen nødt til at træde af på naturens vegne. Det sker ofte på fortove, stier, i indkørsler eller forhaver. Det er blevet god skik blandt hundeejere at samle hundelorten op - men er der ikke en skraldespand i umiddelbar nærhed, ender posen med indhold ofte med at blive smidt igen. Og så er det pludselig blevet til henkastet affald, som kan være hundredevis af år om at blive nedbrudt i naturen - eller som nogle skal samle op.
Hold Danmark Rent ønsker at give hundeejere og husejere en mulighed for at løse problemet til fælles glæde for begge parter.
I samarbejde med Dansk Kennel Klub har Hold Danmark Rent fået designet et klistermærke, som husejere kan sætte på deres private, udendørs skraldespand.
Klistermærket tilbyder en positiv løsning på et praktisk problem med mange efterladte hundelorteposer i boligområder.
Klistermærket viser i ikoniseret form, at man gerne må benytte skraldespanden til sin hundepose. Husejere kan sætte klistermærket på deres affaldsspande ved fortorvet og på den måde ”legalisere” det for hundeejere at putte deres hundeposer i den.
Målgruppen for klistermærket er i princippet alle danskere i boligområder med affaldsspande i nærheden af fortorvet.
Klistermærkerne er gratis og uddeles i Kvickly og Maxi Zoo over hele landet. Klistermærkerne kan desuden bestilles her på siden, hvor porto dog skal betales.

Nyt samarbejde gør det muligt at opsætte stationer med gratis hundeposer rundt om i kommunerne.

Hold Danmark Rent og Dansk Design Center er gået sammen om at lave nye affaldsløsninger til bilen og rastepladser.

Indsatsen mod herreløst affald i kommunerne skal effektiviseres. Det kan først ske, når skraldet er kortlagt.